Åbenhed er vigtigt for den nye bestyrelse. Derfor kan du altid finde referaterne fra vores bestyrelsesmøder under Dokumenter.
Nyhedsbrev 1-2015
Som et nyt tiltag fra bestyrelsen udsendes der nu løbende et nyhedsbrev med informationer til både ejere og beboere.
Vi håber, at i vil tage godt i mod det.
Ændringer i lejeloven trådte i kraft 1. juli
Se her, hvilke ændringer og justeringer, som du bør være opmærksom på og kende – både som lejer og udlejer. Se Lejernes Landsorganisation eller den fulde lovtekst på Retsinformation.
2. varmeaflæsning
For dem som ikke var hjemme første gang, aflæses varme fredag den 26. juni 2015 kl. 12.30-14.30.
Varmeaflæsning torsdag den 18. juni kl. 12-15
Brunata kommer forbi og aflæser varmemålene torsdag den 18/6 kl. 12-15. Husk at være hjemme, og at der skal være fri adgang til målerne.
UDKAST til nye vedtægter
Det var et ønske fra generalforsamlingen, at vedtægterne skulle tilrettes yderligere. Derfor er udkastet nu tilgængeligt her, således at alle kan bidrage med konstruktiv kritik. Send dine forslag til bestyrelsen inden den 1. august 2015.
Efter ønske fra generalforsamlingen indkaldes der efterfølgende til et ejer/beboermøde, hvor udkastet kan debatteres med bestyrelsen. Dato tilgår.
Ny bestyrelse samt husorden
Tilskud til nye vinduer?
Nedenstående mail er sendt til ejerne på maillisten.
Kære ejere.
Jeg skriver til jer, da jeg er blevet bekendt med, at Hvidovre Kommune har oprettet en støjisoleringspulje med formål at hjælpe de mest støjplagede borgere. Puljen giver mulighed for at søge tilskud til eksempelvis udskiftning af vinduer, altandøre og lignende samt udskiftning af friskluftsventiler, der kan forbedre støjisoleringen i din bolig.
Der er ansøgningsfrist den 17. april 2015.
Jeg har talt med kommunens støjkonsulent Rói Hansen. Han oplyste, at tilskuddet dækker op til 50% af udgifterne og maksimalt 25.000 kr. pr. lejlighed. Det er hensigten, at ejere skal søge individuelt, men efter anbefaling har jeg valgt at søge kollektivt for alle de ejere der i forbindelse med rundspørgen sidste år har tilkendegivet, at de ønsker at udskifte et eller flere elementer.
Jeg vil dog stadig anbefale, at du selv søger hvis du vil være sikker på at komme i betragtning til puljen. Den kollektive ansøgning er på ingen måde bindende, og der er ingen udgifter forbundet med den.
Kommer man/vi i betragtning til puljen, vil kommunen sende en konsulent, der undersøger mulighederne og kommer med en anbefaling. Derefter skal der indhentes tilbud fra 3 forskellige håndværkere. Det udførte arbejde er minus tilskuddet herefter på ejers egen regning.
Læs mere omkring puljen i vedhæftede dokumenter eller på http://www.hvidovre.dk/Service/Nyheder/2015/03/Stoejisolering.aspx
2 flyttekasser i cykelkælderen
De to flyttekasser som står i cykelkælderen bedes fjernes. Hvis ikke de er væk inden mandag den 16. marts flyttes de til storskrald.
Generalforsamling den 20. maj
Så er datoen for næste generalforsamling officiel. Det bliver den 20. maj 2015 kl. 19 i Fællesklublokalet i Frihedens Idrætscenter. Vi håber på et stort fremmøde, da der skal stemmes om nye vedtægter, husorden samt vedligeholdelsesplan.