Generalforsamlingen er ejerforeningens øverste myndighed. Det er et møde som afholdes en gang årligt og hvor foreningens medlemmer har mulighed for at yde indflydelse.
Mødet følger en bestemt dagsorden, hvor man først orienteres om foreningens aktiviteter i årets løb. Derefter forelægges årsregnskabet og næste års budget til godkendelse. Så stemmer medlemmerne om hvem der skal bestride de enkelte poster i bestyrelsen, og der vælges en evt. revisor. Til slut behandles indkomne forslag og evt. emner som er fremkommet under mødet.
I særlige situationer kan der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling. Se mere i vedtægterne.
Næste generalforsamling afholdes i maj 2017.